Rawlplugs og dyvler: Vælg den rigtige til væggen og vægten

Vælg rawlplug efter to ting: hvad væggen er lavet af, og hvor meget det ophængte vejer. Til mursten og beton bruger du en almindelig rawlplug (universalplug), til porebeton og letbeton en plug, der er lavet til porøse materialer, og til gips en plug, der griber fat bag pladen. I træ skal du slet ikke bruge rawlplugs. Læs altid pakken — på alle pakker med rawlplugs står der, hvad de er beregnet til, og hvor mange kilo de kan holde til.

Vægtypen bestemmer rawlplug-typen

Før du vælger rawlplug, skal du vide, hvad væggen er lavet af:

• Mursten og beton: Her bruger du en almindelig rawlplug. Universalpluggen har riller eller vinger, der fungerer som modhager, når skruen udvider pluggen. I mursten skal du undgå at bore i fugen mellem stenene; ifølge Bolius sidder en rawlplug ikke ordentligt fast dér, fordi fugen kan være porøs.
• Porebeton, gasbeton og letbeton: Materialet er porøst, og ifølge Bolius nytter det ikke at bruge rawlplugs til murværk. Brug en plug, der er lavet til porøse vægge — fx en porebetonplug eller en almindelig rawlplug i dobbelt længde.
• Gips: Der er typisk et hulrum bag pladen, så pluggen skal gribe fat i pladens bagside. Se guiden til boring i gipsvæg.
• Træ: Rawlplugs anvendes aldrig i trævægge — her skruer du direkte i træet.

Er du i tvivl om vægtypen, så bank på væggen, eller bor et lille prøvehul og se på støvet. Ifølge Bolius er gipsstøv hvidt og klæbende, murstensstøv oftest rødt eller gult, porebetonstøv hvidligt og betonstøv gråt. Guiden Vælg det rigtige bor gennemgår prøveboringen.

Plastik, metal eller gipsplug?

Plastikrawlplugs

De fleste rawlplugs er lavet af nylon (plastik). Til billedrammer, mindre reoler og hyldeknægte i mursten og beton er det ifølge Bolius nok med almindelige rawlplugs. Når skruen skrues i, udvider pluggen sig og sætter sig i spænd i hullet.

Metal og kraftige ankre

Rawlplugs fås også i metal, og til tunge ting findes kraftigere fastgørelser. Bolius nævner blandt andet karmpløkken, der bruges til døre og vinduer og fås i både stål og nylon, ekspansionsbolte, der udvider sig inde i væggen, og limankre, der limes fast i hullet. Ekspansionsbolte og limankre bruges, når noget tungt skal sættes fast i beton — fx en trappe. Følg producentens anvisninger nøje, også om hærdetid.

Plugs til gips

Til gipsvægge bruges plugs, der griber fat bag pladen. Gipsrosetten trækker sig sammen på bagsiden af gipspladen og fås ifølge Bolius i en lang udgave til to lag gips og en kort til ét lag. En let roset er til lette ting som billeder, og selvborende gipsplugs, der skrues direkte i væggen, kan kun bruges til mindre ting. Fremgangsmåden står i guiden til boring i gipsvæg.

Størrelse: Bor, plug og skrue skal passe sammen

En af de typiske fejl er at bruge forkert borstørrelse. Bruger du en 6 mm rawlplug, skal du normalt bruge et 6 mm bor. På emballagen kan du se, hvilken størrelse bor og skrue producenten anbefaler til pluggen.

Hullets dybde skal være 5-10 mm dybere end rawlpluggens længde, så der er plads til støv og skruespids.

Skruen skal gå igennem hele pluggen, så pluggen udvider sig korrekt. Ifølge Bolius skal skruen være mindst 10 mm længere end rawlpluggen: Er pluggen 30 mm, skal skruen være mindst 40 mm. Det kan variere efter producent og type, så følg altid anvisningerne på pakken.

For at finde det rigtige bor til materialet, se guiden til valg af bor.

Beregn den nødvendige bæreevne

Tjek vægten af det, du vil hænge op, og sammenlign med pluggens bæreevne på pakken. Vejer genstanden 10 kilo, skal den samlede bæreevne af de valgte plugs være på minimum 10 kilo og gerne 15 eller 20 kilo.

Tænk også over, hvilken vej trækket går. Ifølge Bolius kan alle rawlplugs holde væsentligt mere, når trækket er vinkelret på skruen — altså nedad langs væggen — end når det trækker lige ud af væggen. Og styrketallet på pakken holder kun, hvis du bruger det korrekte bor og den korrekte skrue.

Eksemplet er vores eget, og tallene er fiktive: Du vil hænge en hylde op, der med bøger vejer 8 kg, med to beslag. Hvert beslag skrues fast med én skrue. Du vælger rawlplugs, som ifølge pakken holder 6 kg pr. stk. i en massiv teglvæg. Med to plugs får du en samlet bæreevne på 12 kg — det er over de 8 kg og giver en margin i tråd med tommelfingerreglen ovenfor. Skulle hylden veje 15 kg, måtte du enten bruge flere ophængspunkter eller vælge plugs med højere bæreevne.

Sådan vælger du i praksis

1. Find vægtypen: Bank på væggen, eller bor et prøvehul. En hul lyd tyder på gips.
2. Vej genstanden: Brug en personvægt eller en kuffertvægt. Regn hele ophænget med — hylde plus indhold.
3. Læs pakken: Vælg en plugtype, der passer til materialet, og tjek bæreevnen pr. plug.
4. Beregn antal: Sørg for, at den samlede bæreevne ligger et godt stykke over vægten.
5. Match bor, plug og skrue: Brug den borstørrelse, pakken angiver, bor hullet lidt dybere end pluggen er lang, og brug en skrue, der går hele vejen gennem pluggen.

Før du borer, kan du med fordel køre Bore-tjek igennem, så du har styr på skjulte ledninger og rør. Ifølge Bolius skal du altid være opmærksom på installationer i væggen, før du borer eller fastgør noget.

Hvad guiden ikke dækker

Denne guide handler om valg af rawlplug til almindelige ophæng i hjemmet. Den dækker ikke:

• Tunge ting i loftet: Lamper og andet tungt i loftet kræver ofte fastgørelse i bjælker eller særlige beslag. Følg producentens anvisninger.
• Døre og vinduer: Montering af karme med karmpløk eller montageskruer beskrives ikke her.
• Vådrum: Borer du i vådzonen på badeværelset, skal hullet tætnes. Se guiden til boring i fliser.
• Konstruktiv fastgørelse: Bærende beslag, gelændere og lignende kan kræve rådgivning fra en håndværker eller ingeniør.

Er du usikker på, hvad væggen kan holde til, eller om konstruktionen bag er egnet, så spørg en fagperson, før du borer.

Kortoversigt: Rawlplug til væg og vægt

Husk, at pluggens bæreevne altid afhænger af, at hullet er boret korrekt, og at materialet er i god stand. En fuge, der smuldrer, eller en gipsplade, der er vandskadet, holder ikke det, pakken lover.